Anders:
Jeg har været stor fan af Mark Linkous og hans soloprojekt Sparklehorse i mange år efterhånden. Og selvom jeg ikke har skamlyttet til Gnarls Barkley, kan jeg alligevel sagtens høre hitpotentialet i deres sange. Jeg var af disse grunde selvfølgelig meget spændt på at høre, hvordan det skulle lyde, når Danger Mouse & Sparklehorse gik sammen som duo. Og resultatet har ikke været dårligt.
På deres album Dark Night Of The Soul fra i år medvirker en stjernerække af kunstnere som Julian Casablancas (The Strokes), Jason Lytle (Grandaddy), James Mercer (The Shins) og Wayne Coyne (The Flaming Lips), så der er altså bidrag fra nogle ekstremt anmelderroste kunstnere. Det gør pladen til en meget varieret oplevelse, hvor jeg synes, man naturligvis dels kan høre både Danger Mouse og Sparklehorse, men hvor man også klart kan høre et personligt præg fra de medvirkende, udefrakommende kunstnere. Mit valg er således faldet på en sang fra dette album - her med Gruff Rhys fra walisiske Super Furry Animals, hvor især omkvædet er utroligt fængende.
Danger Moise & Sparklehorse - Just War (feat. Gruff Rhys)
Sebastian:
New York er dér det sner - og det har det været i rigtig lang tid efterhånden. Med dens massive population klumpet sammen på Manhattan og omegn, er den blevet hjemsted for en masse artistiske undergrunds foretagender - der er alt fra spraglet fashion til et rigt kulturliv. Jeg må indrømme jeg selv er fascineret meget af New York, og ikke mindst al dens musik - særligt Brooklyn scenen (som vi senere på måneden vil komme med en striber artikler om.)
Ud fra netop New York er Yeah Yeah Yeahs blevet spyttet ud. Inspireret af særligt punk musik, blev bandet dannet i 2000. De udgav i 2003 deres højtpriste debut, 2003, Fever To Tell, der blev nomineret til en grammy for bedste alternative album, og de fik derigennem deres gennembrud. Siden da har pladen solgt over 1 million eksemplarer.
Bandet, nu med 3 ep'er og og 3 albums på bagen, er idag garant for en laber cocktail af art punk og garage rock- med særlig inspiration fra 80'ernes new wave på deres nyeste, og tredje album, der blev udgivet den 9. marts i år, It's Blitz. Jeg blevet meget begejstret for albummet, og har valgt en sang derfra som ugens udvalgte - nemlig 'Dull Life'.
Jeg elsker sangen på grund af dens nærmeste skizofrene kontrast. Sangen lægger ud med noget umiddelbart godt kunne lyde som om, at der er noget alvorligt i vente. Men da omkvædet så starter, skifter den fra dyster ballade til lalleglad og løssluppen danse-rock. Karen O's vokal fungerer rigtig godt som den varierer mellem højtidelighed, fjollet, rå/punket og sexet - desuden giver den før omtalte kontrast sangen ekstra punch specielt til sangens lyrik "it's a dull life / it's a dull place" Måske skal man deri læse kritik af det normale og middelmådige? Ihvertfald et fantastisk nummer, som i denne uge er min udvalgte.
Yeah Yeah Yeahs - Dull Life
New York er dér det sner - og det har det været i rigtig lang tid efterhånden. Med dens massive population klumpet sammen på Manhattan og omegn, er den blevet hjemsted for en masse artistiske undergrunds foretagender - der er alt fra spraglet fashion til et rigt kulturliv. Jeg må indrømme jeg selv er fascineret meget af New York, og ikke mindst al dens musik - særligt Brooklyn scenen (som vi senere på måneden vil komme med en striber artikler om.)
Ud fra netop New York er Yeah Yeah Yeahs blevet spyttet ud. Inspireret af særligt punk musik, blev bandet dannet i 2000. De udgav i 2003 deres højtpriste debut, 2003, Fever To Tell, der blev nomineret til en grammy for bedste alternative album, og de fik derigennem deres gennembrud. Siden da har pladen solgt over 1 million eksemplarer.
Bandet, nu med 3 ep'er og og 3 albums på bagen, er idag garant for en laber cocktail af art punk og garage rock- med særlig inspiration fra 80'ernes new wave på deres nyeste, og tredje album, der blev udgivet den 9. marts i år, It's Blitz. Jeg blevet meget begejstret for albummet, og har valgt en sang derfra som ugens udvalgte - nemlig 'Dull Life'.
Jeg elsker sangen på grund af dens nærmeste skizofrene kontrast. Sangen lægger ud med noget umiddelbart godt kunne lyde som om, at der er noget alvorligt i vente. Men da omkvædet så starter, skifter den fra dyster ballade til lalleglad og løssluppen danse-rock. Karen O's vokal fungerer rigtig godt som den varierer mellem højtidelighed, fjollet, rå/punket og sexet - desuden giver den før omtalte kontrast sangen ekstra punch specielt til sangens lyrik "it's a dull life / it's a dull place" Måske skal man deri læse kritik af det normale og middelmådige? Ihvertfald et fantastisk nummer, som i denne uge er min udvalgte.Yeah Yeah Yeahs - Dull Life
Links:
Danger Mouse & Sparklehorse's hjemmeside for Dark Night Of The Soul.
Yeah Yeah Yeahs' officielle hjemmeside.
Yeah Yeah Yeahs' MySpace.
- Anders og Sebastian
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Something to add? Please post a comment.