Sonusault er allerede blevet et så stort foretagende for os, at vi har besluttet os at få eget domæne og nyt design - så vi har købt http://www.sonusault.dk - Der vil vi fremover opdatere og skrive vores artikler.
With <3 from Sonus,
Sebastian & Anders
4. aug. 2009
2. aug. 2009
#2 Ugens Udvalgte: Uge 31
Endnu en uge er gået, og det er tid til at tage et valg mere: Hvad har vi nydt bedst denne uge?

Anders:
Jeg har været stor fan af Mark Linkous og hans soloprojekt Sparklehorse i mange år efterhånden. Og selvom jeg ikke har skamlyttet til Gnarls Barkley, kan jeg alligevel sagtens høre hitpotentialet i deres sange. Jeg var af disse grunde selvfølgelig meget spændt på at høre, hvordan det skulle lyde, når Danger Mouse & Sparklehorse gik sammen som duo. Og resultatet har ikke været dårligt.

På deres album Dark Night Of The Soul fra i år medvirker en stjernerække af kunstnere som Julian Casablancas (The Strokes), Jason Lytle (Grandaddy), James Mercer (The Shins) og Wayne Coyne (The Flaming Lips), så der er altså bidrag fra nogle ekstremt anmelderroste kunstnere. Det gør pladen til en meget varieret oplevelse, hvor jeg synes, man naturligvis dels kan høre både Danger Mouse og Sparklehorse, men hvor man også klart kan høre et personligt præg fra de medvirkende, udefrakommende kunstnere. Mit valg er således faldet på en sang fra dette album - her med Gruff Rhys fra walisiske Super Furry Animals, hvor især omkvædet er utroligt fængende.
Danger Moise & Sparklehorse - Just War (feat. Gruff Rhys)
Sebastian:
New York er dér det sner - og det har det været i rigtig lang tid efterhånden. Med dens massive population klumpet sammen på Manhattan og omegn, er den blevet hjemsted for en masse artistiske undergrunds foretagender - der er alt fra spraglet fashion til et rigt kulturliv. Jeg må indrømme jeg selv er fascineret meget af New York, og ikke mindst al dens musik - særligt Brooklyn scenen (som vi senere på måneden vil komme med en striber artikler om.)
Ud fra netop New York er Yeah Yeah Yeahs blevet spyttet ud. Inspireret af særligt punk musik, blev bandet dannet i 2000. De udgav i 2003 deres højtpriste debut, 2003, Fever To Tell, der blev nomineret til en grammy for bedste alternative album, og de fik derigennem deres gennembrud. Siden da har pladen solgt over 1 million eksemplarer.
Bandet, nu med 3 ep'er og og 3 albums på bagen, er idag garant for en laber cocktail af art punk og garage rock- med særlig inspiration fra 80'ernes new wave på deres nyeste, og tredje album, der blev udgivet den 9. marts i år, It's Blitz. Jeg blevet meget begejstret for albummet, og har valgt en sang derfra som ugens udvalgte - nemlig 'Dull Life'.
Jeg elsker sangen på grund af dens nærmeste skizofrene kontrast. Sangen lægger ud med noget umiddelbart godt kunne lyde som om, at der er noget alvorligt i vente. Men da omkvædet så starter, skifter den fra dyster ballade til lalleglad og løssluppen danse-rock. Karen O's vokal fungerer rigtig godt som den varierer mellem højtidelighed, fjollet, rå/punket og sexet - desuden giver den før omtalte kontrast sangen ekstra punch specielt til sangens lyrik "it's a dull life / it's a dull place" Måske skal man deri læse kritik af det normale og middelmådige? Ihvertfald et fantastisk nummer, som i denne uge er min udvalgte.
Yeah Yeah Yeahs - Dull Life
New York er dér det sner - og det har det været i rigtig lang tid efterhånden. Med dens massive population klumpet sammen på Manhattan og omegn, er den blevet hjemsted for en masse artistiske undergrunds foretagender - der er alt fra spraglet fashion til et rigt kulturliv. Jeg må indrømme jeg selv er fascineret meget af New York, og ikke mindst al dens musik - særligt Brooklyn scenen (som vi senere på måneden vil komme med en striber artikler om.)
Ud fra netop New York er Yeah Yeah Yeahs blevet spyttet ud. Inspireret af særligt punk musik, blev bandet dannet i 2000. De udgav i 2003 deres højtpriste debut, 2003, Fever To Tell, der blev nomineret til en grammy for bedste alternative album, og de fik derigennem deres gennembrud. Siden da har pladen solgt over 1 million eksemplarer.
Bandet, nu med 3 ep'er og og 3 albums på bagen, er idag garant for en laber cocktail af art punk og garage rock- med særlig inspiration fra 80'ernes new wave på deres nyeste, og tredje album, der blev udgivet den 9. marts i år, It's Blitz. Jeg blevet meget begejstret for albummet, og har valgt en sang derfra som ugens udvalgte - nemlig 'Dull Life'.
Jeg elsker sangen på grund af dens nærmeste skizofrene kontrast. Sangen lægger ud med noget umiddelbart godt kunne lyde som om, at der er noget alvorligt i vente. Men da omkvædet så starter, skifter den fra dyster ballade til lalleglad og løssluppen danse-rock. Karen O's vokal fungerer rigtig godt som den varierer mellem højtidelighed, fjollet, rå/punket og sexet - desuden giver den før omtalte kontrast sangen ekstra punch specielt til sangens lyrik "it's a dull life / it's a dull place" Måske skal man deri læse kritik af det normale og middelmådige? Ihvertfald et fantastisk nummer, som i denne uge er min udvalgte.Yeah Yeah Yeahs - Dull Life
Links:
Danger Mouse & Sparklehorse's hjemmeside for Dark Night Of The Soul.
Yeah Yeah Yeahs' officielle hjemmeside.
Yeah Yeah Yeahs' MySpace.
- Anders og Sebastian
1. aug. 2009
Evig ungdom i det 21-århundrede?
Youth Group vs. Alphaville
Alle kender og har stensikkert på et tidspunkt skrålet med på Alphaville klassikeren 'Forever Young,' med det dejlige 80'er budskab om "at danse og leve i evig ungdommelighed." Men er det budskab muligt at oversætte til vores postmillenniale samfund? Det mener ihvertfald det australske indie band, Youth Group.
Bandet var relativt ukendte andre steder end i hjemlandet, før de i 2006 slog igennem med en cover version af netop Forever Young på pladen Casino Twilight Dogs. Siden har de udgivet The Night Is Ours med gæsteoptræden fra Death Cab For Cuties Chris Walla, som også har mixet størstedelen af sangene på albummet.
Til at akkompagnere Youth Groups version af 'Forever Young' er der lavet en cool, pudsigt nok meget retro video med folk som ruller rundt på "gammeldagse" skateboards. Videoen har imponerende nok hele 2,5 millioner hits på YouTube. Den kan ses her.
Sangen er ikke nyskabende på nogen måde. Det er faktisk på grænselandet mellem alternativ rock og regulær indie rock, men jeg synes at det er en fed version af sangen, hvis original vel egentlig af mange anses for at være lidt patetisk eller outdated idag, med dens naive synthflader, 80'er glam og overdrevne pompiøsitet. Youth Group tilfører sangen netop den nødvendige seriøsitet, der gør at budskabet får en hel anden relevans og kan fortolkes påny - at evig ungdom så sandelig er en illusion. Nogen vil måske mene at det er lige stort nok i slaget, men lyt og bedøm selv herunder:
Youth Group - Forever Young
- Sebastian
Etiketter:
Alphaville,
Casino Twilight Dogs,
Forever Young,
indie,
Youth Group
Abonner på:
Opslag (Atom)

